Flekterende sprog er dem hvor splittelsen mellem morphemes tendens til at være vanskeligt at identificere og individuelle anbringer tendens til at have komplekse betydninger. Spansk, ligesom mange andre europæiske sprog, er flekterende. For eksempel i ordet "hablan" 'de tale', lingvister adskiller sig med hensyn til, om "en" er en enkelt suffiks med komplekse betydning 'tredje person flertal vejledende stede', eller to suffikser ("-en" "vejledende nuværende" plus "-n" 'tredje person flertal'); andre analyser er også muligt. Flekterende sprog sammenlignes med agglutinerende sprog, idet de tillader mere end én Morfem pr. ord, men som regel ikke så mange pr. ord og morphemes synes at have været klemt mere stramt sammen.