Et vægmaleri teknik udviklet i Italien fra omkring den trettende århundrede og perfektioneret på tidspunktet for renæssancen. To lag gips er anvendt til en væg og lov til at tørre. På den anden design er tegnet i omrids. At gøre maleriet, et område af muren svarende til en dags arbejde er frisk klistret og design genopleves at tilslutte op med de afdækkede dele. Dette område er derefter malet på mens du stadig våd, ved hjælp af vandbaseret maling. Maling er absorberet i den våde puds bliver en integreret del af det, hvilket gør det en holdbar vægmaleri teknik. Nogle røre op kan gøres når gipsen er tør, men en hel fresco malede på tørt gips er ansvarlig til at flage ud.