En teori om teatralske præsentation udviklet af det tyvende århundredes tyske skuespilforfatter Bertolt Brecht. Brecht lavet en slags drama, som publikum kunne se med komplet detachement. Brugte han hvad han kaldte "fremmedgørelse effekter" til at skabe en følelsesmæssig afstand mellem publikum og handlingen på scenen. Blandt disse effekter er: kort, selvstændig scener, som hold Afspil fra bygning til en katartisk klimaks; sange, kommentere handlingen; og teknikker handle der forhindrer, at skuespilleren udvikle en følelsesmæssig identitet med sin rolle.

Udover spiller af Bertolt Brecht, andre spiller, der udnytter episke teater konventioner omfatter Georg Buchner, Frank Wedekind, Erwin Piscator og Leopold Jessner.