I et forsøg på at klassificere de revolutionerende forsøg foretaget af Pablo Picasso, Georges Braque og Juan Gris, når de var eksponenter for kubisme, har historikere tendens til at opdele kubisme i to faser. Den tidlige fase, generelt anses for at køre fra 1908-12 kaldes analytiske kubisme og andet kaldes syntetiske kubisme. Betegnes analytiske kubisme på grund af dets strukturerede dissektion af den genstand, synspunkt af synspunkt, hvilket resulterer i et fragmenteret billede af flere synspunkter og overlappende fly. Andre særlige kendetegn ved analytiske kubisme var en forenklet palet af farver, så seeren ikke var distraheret fra strukturen i formen og tætheden af billedet i midten af lærredet.