En gren af Mahayana buddhisme, som blev bragt til Kina (hvor det blev kaldt Chan) i 520 CE af Bodhidarma og ankom i Japan i det tolvte århundrede. Det er sandsynligvis den mest almindelige form for buddhisme i Vesten. Praktikere af Zen skal normalt helliger sig til et liv som en munk, for det kræver omfattende perioder af meditation. Det koncentrerer sig om at gøre klart, at virkeligheden er ud over ord og sprog og ud over logik. Til at opnå dette, det gør brug af den koan, zazen og sanzen. Ordet "zen" stammer fra Sanskrit udtrykket konceptet om jhana.