De puniske krige var en serie af tre krige udkæmpet mellem Rom og Karthago fra 264 f.kr til 146 F.kr. Vigtigste årsag til de puniske krige var bekæmpelsen af interesser mellem de eksisterende puniske Empire og den voksende romerske republik. The romerne i første omgang var interesserede i ekspansion via Sicilien (som dengang var en kulturel smeltedigel), hvoraf en del lå under puniske kontrol. Fra starten af den første puniske krig Carthage var den dominerende magt i det vestlige Middelhav, med en omfattende maritime rige, mens Rom var den hastigt stigende magt i Italien, men manglede flådemagt i Carthage. Ved udgangen af den tredje krig, efter mere end hundrede år og tabet af mange hundredtusinder af soldater fra begge sider, Rom havde erobret Carthage's empire og fuldstændig ødelagt byen, at blive den mest magtfulde stat af det vestlige Middelhav. Rom kom frem som den dominerende Middelhavs magt og en af de mest magtfulde byer i antikken. Den romerske sejre over Carthage i disse krige gav Rom en fremtrædende status det ville bevare indtil det femte århundrede E.kr.