Bureaukratiske politik teorier eller forklaringer på hvorfor særlige offentlige politiske beslutninger fik lavet måde de understrege motivation af de relevante embedsmænd i regeringen bureaukrati at beskytte eller fremme deres egen agenturets særlige interesser (i konkurrence med andre agenturer) som en vigtig motiverende faktor i udformningen af timingen og indholdet af regeringsbeslutninger. Hvert bureau (eller andre statslige underrubrik) konstant stræber efter at maksimere sit budget og sin autoriserede arbejdskraft, samt at beskytte eller udvide sine operationelle selvstændighed og skøn i beslutningstagningen i området i sin tildelte ansvarsområder. Ofte dette lettest kan ske ved lobbyvirksomhed for en udvidelse af anvendelsesområdet for Præsidiets ansvar, der er foreskrevet ved Kongressen eller den lovgivende forsamling. Fordi bureaukratiske instanser er i konkurrence med hinanden for budget aktier og for personale tildelinger og for at få ansvar for saftige nye programmer begrunder ekspansion, politikker og politiske henstillinger genereret i den udøvende gren af regeringen og videregivet til både den administrerende direktør og lovgivende myndigheder er ofte bedre forstået som biprodukt af bureaukratiske turf-kampe og hensigtsmæssigt kompromiser mellem bureaukratiske høvdinge end som et produkt af begrundet analyse af hvordan man mest effektivt og effektivt at gennemføre de politiske forpligtelser af den valgte administrerende direktør eller at tjene offentlighedens interesser.